Hvad er Region Hovedstadens Psykiatri
Dansk Psykiatri Og Humanistisk tilgang til tingene
PSYKIATRISK CENTER SCT. HANS
Hvad er retspsykiatri?
I retspykiatrien modtager vi patienter med retslige foranstaltninger, herunder dom til anbringelse eller behandling.
Afdeling R på PC Sct. Hans varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. Afdelingen modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er komplekse og kræver særlig ekspertise.
En stor del af de retspsykiatriske patienter behandles i de almenpsykiatriske centre rundt om i regionerne – enten indlagt på lukkede afsnit eller ambulant.
Sygdomsbillede og behandlingsforløb for de retspsykiatriske patienter, der er indlagt på Afdeling R, er typisk meget komplekse. Patienter er generelt indlagt længe – i gennemsnit fire år, en del længere.
Patienterne modtager typisk behandling, der omfatter de samme elementer, som også indgår i almenpsykiatrien – medicinsk behandling, psykoterapi, psykoedukation samt evt. misbrugsbehandling.
Formålet med behandlingen er at reducere symptomer og at hjælpe patienten til at opnå højst mulig funktionsevne, forebygge tilbagefald eller yderligere reduktion af funktionsevnen. Målet er at patientens livskvalitet øges og at reducere risikoen for fornyet kriminalitet.
Redaktør Jesper Kvorning
Psykiatri i kronologisk rækkefølge
- Gennem tiden er psykisk sygdom behandlet forskelligt. Grækerne mente, der var ubalance i kroppens væsker, mange århundreder senere mente læger, at psykisk syge behandles med rødvin, pisk med brændenælder og trædemøller. Samvirke gør dig klogere på psykiatriens historie.
- Forskellige syn på psyken gennem historien
Psykiske sygdomme har altid været lidt sværere både at forklare og forstå end fysiske problemer. Et brækket ben er nemt at forholde sig til, mens psykiske sygdomme ikke på samme måde har et synligt udtryk. Gennem historien har samfundet forholdt sig til psykiske sygdomme på mange forskellige måder - og det er først inden for de seneste 200 år, at psykiatrien er begyndt at handle om helbredelse frem for isolation af de syge. - 1789: Revolutionen medfører forsøg på videnskabelig behandling
Den franske revolution medførte en række forbedringer for de psykiske syge og åndssvage. Phillip Pinel, der var læge, udviklede en idé om, at der skulle oprettes egentlige anstalter, hvor man kunne behandle de psykiske sygdomme efter videnskabelige ideer og efter social-moralske ideer. Blandt andet skulle de psykisk syge have frisk luft og kunne bevæge sig mere omkring. Samtidig blev de psykisk syge adskilt fra forbrydere og fattiglemmer.
Pinel mente, at psykiske sygdomme skyldtes problemer med nerverne, og at orden og disciplin var vigtige veje til helbredelse. - 1816: Sct. Hans åbner som sindsygehospital
Sct. Hans Hospital ved Roskilde oprettedes i 1816 og var baseret på tanker om behandling og helbredelse. I 1852 oprettedes Jydske Asyl ved Aarhus, som regnes for det første reglementerede behandlingshospital i Danmark. - 1800-tallet: Kur gennem rødvin eller pisk med brændenælder
I begyndelsen af 1800-tallet ses en mere videnskabelig tilgang til behandlingen af patienter på psykiatriske hospitaler. Læger begyndte at systematisere sygdommene ud fra observationer og samtaler med patienterne.
I Tyskland opfandt lægen J.C. Reil en kurmetode som behandlingsform. Tanken var at påvirke patienternes nervesystem, blandt andet ved at fjerne negative, ydre sanseindtryk - eller ved midler som vin eller piskning med brændenælder.
Mange af behandlingsformerne på den tid vil nærmere være at karakterisere som tortur: Iskolde bade i timevis skulle chokere psyken, og 36 timer i trædemølle kunne gøre selv den mest urolige patient rolig og træt.
Andre forskere begyndte at anskue psykiske lidelser som somatiske, hvilket vil sige at anerkende, at lidelsen kunne skyldes fysiske fejl i patientens hjerne eller andre organer. I England indrettedes smukke opholdsarealer, store udendørsarealer, og personalet øgedes og uddannedes i at omgås patienterne. Det medførte, at hospitalet helt kunne undgå at bruge tvang og indespærring i behandlingen.
Den somatiske retning bliver, i takt med at medicin udvikles, den dominerende frem mod slutningen af århundredet. - 1800-tallet: Arvelighedslove og racehygiejne
I 1800-tallet anerkendtes Mendells tanker om arvelighed for sygdomme. Mange læger mente også, at sindssygdomme er arvelige - og gennem de næste årtier forsøgte man mange steder at inddæmme sindssygdomme ved at tvangssterilisere patienterne. Nazisterne brugte også disse tanker til at retfærdiggøre drabet på sindsyge i kz-lejre under Anden Verdenskrig. - 1900-tallets begyndelse: Klassifikation af sygomme
Lægen Emil Kraepelin begyndte at klassificere sygdomme i sindet, og han begyndte at skelne mellem eksogene og endogene psykoser. Den eksogene anså han for at komme udefra - og kunne være selvforskyldt af syndige handlinger for eksempel: alkoholisme, syfilis (for udsvævende seksualmoral) og morfinisme (misbrug af piller og euforiserende stoffer).
De endogene var noget indefrakommende - altså noget i personen - som var uafhængigt af sjælelivets ydre påvirkninger. Diagnosestystemet er forgænger for ICD-10, som i dag bruges til at klassificere sygdomme. - 1930'erne: Skrappe metoder: Det hvide snit og elektrochok
I 1938 indførtes elektrochok som behandlingsmetode. Tanken var, at chokkene kunne hjælpe med at nulstille hjernen - og dermed være skridt på vej til helbredelse. I begyndelsen var patienterne ikke bedøvet under elektrochok. I dag bruges elektrochok stadig på nogle sygdomme med målbare resultater. I dag er patienterne bedøvet.
Forsøg med operationer på hjernen blev foretaget siden cirka år 1900, og i 1930 fik tankerne om hjerneoperationer nyt liv, da lægen Moniz forsøger sig med "det hvide snit", der også kaldes lobotomi og er en overskæring af hjernestammen. Moniz mente, at operationerne, der især udførtes på skizofrene, havde gode resultater - og han belønnedes med Nobelprisen i medicin i 1948.
Den første lobotomi foretoges i Danmark i 1944, den næste i 1946. Danmark og de andre skandinaviske lande tog metoden til sig - og er de steder i verden, hvor indgrebet udføres på forholdsvis flest patienter. - 1970 - i dag: Normalisering og anerkendelse
Udviklingen gennem 1900-tallet har betydet en bedring i forholdene for de psykisk syge. De ensidige behandlinger og indelukkelse på anstalter er afløst af mere individuel behandling, hvor målet er, at den syge skal have en så normal tilværelse som muligt. Psykiatriske patienter bor ofte i bofællesskaber, hvor de får støtte til at klare hverdagen.
Selvom der er kommet færre sengepladser i psykiatrien, er der kommet større fokus på sygdomme i sindet, og fra 1. september 2014 har patienterne ret til en udredning og en behandlingsplan inden for 2 måneder. I 2015 ændres det til 1 måned.
Kilder: "De sindssyges Paradis - træk fra psykiatriens historie" af Elizabeth Oksholt, Museum Ovartaci m.fl.